fbpx

Husk opdatering af din hjemmeside

af | maj 27, 2019 | Sikkerhed

Kan WordPress opdaterer plugins automatisk? Så slipper jeg for det.

Efterhånden som du får flere funktioner (tilbyder din besøgende flere muligheder) på din WordPress hjemmeside, kommer der også en hel del opdateringer til dine plugins og plugins er de ekstra funktioner du har installeret på hjemmesiden. Faktisk kan der komme så mange at det kan blive ret irriterende at skulle opdatere, næsten hver gang du logger ind.

Der findes selvfølgelig ret mange forskellige plugins der kan aktivere automatiske opdateringer, men det mest stabile jeg har fundet er Advanced Automatic Updates.

Du installerer Advanced Automatic Updates som alle andre plugins, ved at gå ind under Plugins->> Tilføj nyt ->> Søg efter “Advanced Automatic Updates” ->> Klik på installer nu ->> til slut klikker du på aktivér.

Under plugins vil du se Advanced Automatic Updates og klikker du på settings linket, kan du vælge hvad du ønsker der skal opdateres automatisk. Du kan se hvilke indstillinger jeg bruger lige herunder.

Aktiver automatiske opdateringer i WordPress

Der er også ulemper ved at installere automatiske opdateringer i WordPress?

I og med at der kan opstå fejl under opdateringen af et plugin, kan du risikere at brugerne ikke kan se din hjemmeside. Fejl under opdateringer var tidligere et reelt problem, men såfremt du holder dig til kvalitets plugins, er det yderst sjældent der opstår problemer.

Hvad er et kvalitets plugin, når jeg leder efter plugins til en hjemmeside, kigger jeg efter hvor mange der bruger den og hvornår den sidst er opdateret. Selvfølge også hvor mange stjerner den har fået af brugerne.

Hvad gør jeg ved fejl – jeg ikke kan logge ind i WordPress admin?

Skulle der alligevel opstå en fejl ved automatisk installation af et plugin, er det heldigvis (for mig) ganske let at få din WordPress hjemmeside online igen.

Nu begynder det at blive lidt teknisk. Det du gør er at logge ind via FTP eller med filhåndteringen, gennem dit webhotels kontrolpanel. Herefter omdøber du plugin mappen /wp-content/plugins/ til f.eks. /wp-content/plugins-disabled/. Herved bliver alle dine plugins deaktiveret og du skulle nu gerne kunne komme ind på din hjemmeside igen.

Du kan også blot omdøbe mappen på et enkelt plugin, hvis du ikke ønsker at deaktivere alle. Her går du så blot ind i /wp-content/plugins/navn-på-plugin/ og giver selve plugin mappen et andet navn. Dette deaktiverer ligeledes pluginnet.

Hvor tit sker der fejl ved opdateringer i WordPress?

Jeg har kørt med Advanced Automatic Updates på de fleste af mine WordPress hjemmesider, i snart et års tid og har endnu ikke oplevet fejl ved de automatiske opdateringer. Det afhænger selvfølgelig af hvilke plugins du har installeret, og om udviklerne kan deres kram. Det kan langt de fleste heldigvis i dag.

Med automatiske opdateringer spare du både tid og er sikker på at dine WordPress hjemmesider løbende blive opdateret – også selvom du ikke logger ind hver eneste dag. Dette er med til at sikre at din hjemmeside ikke bliver hacket, eller fyldt af malware. At holde din WordPress opdateret er en nødvendighed.

Jeg bruger ikke selv automatisk opdatering på min egen hjemmeside og den eneste grund til det, er at jeg kan godt li at logge ind og opdatere, lidt nørdet måske.

Få en besked når der kommer nye indlæg

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Alle blogindlæg

[efb_likebox fanpage_url=”https://www.facebook.com/LmHjemmesiderdk/” fb_appid=”OPTIONAL_SEE_FAQ” box_width=”350″ box_height=”” responsive=”1″ show_faces=”1″ show_stream=”0″ hide_cover=”0″ small_header=”0″ hide_cta=”1″ locale=”default dk_DK”]